Gruppe 9- 16

9. Tonsegruppe.

TONS TONS TONS, er gruppen for dig som elsker at tonse, som ikke er bange for at blive beskidt og bare er klar på en weekend fyldt med tons. Vi kommer til at være i gang hele tiden, vi står aldrig stille. Så hvis du er klar på ultra meget tons så er det denne gruppe du skal vælge.

 

10. Blod og åbne kødsår.

Er du vild med åbne sår og synes du det er sjovt at være kreativ, så er gruppen noget for dig.

Du lærer at sminke naturtro sår og skader til brug ved fx et natte- eller førstehjælpsløb.

I sminker sår eller åbne benbrud på hinanden og du skal være forberedt på at din leder bliver forskrækket, hvis han/hun møder dig.

Du skal være fyldt 12 år for at deltage på denne gruppe og medbringe en T-shirt der må gå i stykker.

 

11. Micro bit-båt.

Vil du gerne lære at programmere eller blive bedre til at programmere? Er du nybegynder eller 1337 koder? Så kom og programmér med os, her er plads til alle. Vi kan lave lige hvad det skal være, alt fra blinkende lamper til mini-internet. Vi benytter micro:bit kendt fra ultra:bit.

Gruppen kræver at du tager en Computer eller tablet med.

 

12. Lav din egen skede til din kniv.

Har du før været på O!O i knivmagergruppen, hvor du fik lavet din egen kniv,men mangler du en skede til den, så har du muligheden for det nu. Har du ikke før været med, men har du en dolk, som skal have en personlig skede, så kan du også melde dig på denne gruppe.

Så medbring din hjemmelavet kniv eller en dolk

 

13. Dumt og farligt.

Har du også altid undret dig over om man kunne spille rundbold med fireballs, lege ridderturnering i kano og sætte ild til hænderne? Måske har du ikke tænkt på det før, men nu har fået en brændende lyst til at prøve andre dumme og farlige ting. Hvis det er tilfældet, så er denne gruppe lige noget for dig?

 

14. Klatregruppe.

Syntes du at VM klatring var sjovt så har du noget at se frem til.

På holdet bliver du instrueret i forskellige klatreformer, balance og sikkerhedsudstyr.

Vi gør dette gennem leg og hyggeligt socialt samvær så alle kan være med.

Klatring skal først og fremmest være sjovt, og så skal træerne ellers udforskes.

Medbring gode sko med en kraftig sål og praktisk tøj du kan bevæge dig i, samt klatretilladelse

 

15. Beauty full – skønhed og massage.

Vi er vilde med ansigtsmasker, alt med beauty og en god gang massage. Vi fremstiller vores egne produkter og afprøver dem. Du skal medbringe et håndklæde til gruppen og dit gode humør.

 

16. Den sunkne skat.

“Arrrwwwh! aye aye hr. kaptajn! og splitte mine bramsejl! Er du klar til at rejse ud på de syv verdenshave, finde gyldne skatte og kæmpe i store søslag. Vi har nemlig fundet kortet til en skjult skat, men mangler et stærkt mandskab til at hjælpe os på vores færd. Her kommer DU ind i billedet.

I denne gruppe skal vi være kreative, tonse lidt og lege helt vildt meget. Vi være udenfor, der vil være plads til massere af hygge, men også massere af program. Så find din indre pirat frem og kom med os på eventyr.”

(Der kan være chance for at der vil være aften program om lørdagen.)

 

Gå til Gruppe 1 -8