Tilbage til Grupper til LederKRÆS 2019

LederKRÆS grupper Lørdag

1. Nye retter på trangia – hvad kan den bruges til?:

Vi forsøger os med nye og spændende retter tilberedt over Trangia. Den kan bruges til mere end du forestiller dig. Kom og bliv inspireret! Vi skal f.eks. prøve trangiaen som røgovn.

2. Super-pioner!:

Er dine væbnermøder også for korte til større byggerier og savner du tid til alt det sjove?

At bygge med gode folk, der ligesom dig er vild med tovværk, rafter og besnøringer.

Super pioner er for dig der vil bygge sammen, hygge og lægge kræfter i tovværket.

Vi har fød bygget broer, hamsterhjul i kæmpe menneske skala og høje tårne. Kom og se hvad vi finder på denne gang.

Husk arbejdshandsker og din kop.

Vi glæder os til at bygge sammen.

Hilsen Eddie og Morten 

 

3. Knive og skeder til knive (Kun for ledere):

Har du prøvet at lave din egen kniv? Hvis ikke har du muligheden nu. 

Vi bruger weekenden på at skæfte en knivklinge og passe den til , til din hånd. 

Nu kunne det jo være at du gerne ville have en kniv der er bare lidt større end de 6-7 cm som bliver udleveret på kurset, så i år er der mulighed for at tilkøbe en større klinge og for at tilkøbe hvis du vil have specielt træ til skæftet. Dette betales direkte til kursuslederen.

Gruppen kører også søndag, for at de voksne også kan nå at blive færdige med deres kniv.

Kursuslederen har et lille udvalg af både klinger og skæftetræ til salg. 

Du kan også selv medbringe klinge og træ hvis du nu har noget liggende. 

Vel mødt til en feeed weekend. 

4. The Amazing Race

Inspireret af det amerikanske tv-program “The Amazing Race” bliver gruppen inddelt i hold af 2 personer som skal dyste mod hinanden og besøge en række “lande” hvor der skal løses opgaver. Det handler om at være hurtigst og kunne holde hovedet koldt når tiden løber og andre overhaler dig. Hvem når først i mål? Den ultimative gruppe for dig som har lyst til ny inspiration og mod på at blive udfordret..

5. Kreativ borddækning:

Kreativ borddækning

-med genbrug, gamle ting og alt godt fra naturen.

En borddækning kan afspejle årstiden, et tema, en person, og gerne så tydeligt, at man ikke er i tvivl om hvad der skal fejres, og gæsterne skal følge sig velkommen.

Vi finder materialer i naturen, tilføjer måske noget kreativt, og har du nogle genbrugsting eller andet fra  naturen, der kunne være sjovt at bruge i borddækning, så medbring det gerne.

Vi inspirerer hinanden og dækker bordene så der ikke er plads til maden.

6. Fysik for sjov:

Kunne du tænke dig bruge fysik og kemi til spektakulære effekter til klassemødet? Enten som decideret mødeaktivitet eller som lidt ekstra krydderi på dine andre møder. Vi kommer til at arbejde sammen med børnegruppen af samme navn og vil opleve hvordan fysik og kemi kan bruges simpelt og sikkert i kredsen.

Vi vil også have program uden børnegruppen, hvor vi blandt andet taler om sikkerhed og anskaffelser med videre.

7. Bagning:

Denne gruppe er desværre aflyst i år

8. Boardgamer Gruppe:

I denne nye gruppe skal vi spille brætspil som aldrig før! Vi skal først lære reglerne til nogle nye, sjove og udfordrende brætspil og derefter skal vi udvikle på spillene, så de kan bruges som mødeaktiviteter i kredsen. Det bliver et kursus hvor din kreativitet kommer i spil, bogstaveligt talt!

9. Escape Room:

Gruppen er en LederKræs gruppe, som består af deltager der har lyst til at være med til at skabe en ”Escape room” oplevelse for andre ledere og instruktører på OIO 2019.

Indholdet i kurset:

Deltagerne bygger de fysiske rammer for ”Escape room” oplevelsen.

Deltagerne indretter og dekorerer forskellige scener i escape room’et.

Deltagerne er med til den praktiske afvikling af aktiviteten.

Deltagerne er med til nedtagningen og oprydning af aktiviteten.

 

Hvad får deltagerne ud af det:

Deltagerne får indsigt i hvordan en ”Escape room” oplevelse er opbygget

På kurset præsenteres de tanker og ideer der ligger bag konceptet.

Deltagerne får indsigt i hvordan kan afvikle en aktivitet, med stor kapacitet.

Deltagerne får mulighed for at downloade det skriftlige oplæg med beskrivelser.

Program for kursus holdet:

Lørdag formiddag, introduktion, undervisning og opsætning af selve “Bunkeren”.

Lørdag eftermiddag, Indretning af de enkelte zoner, her under lys, lyd, effekter mm.

Lørdag aften, mulighed for andre instruktører, til at prøve ”Escape room” oplevelsen

Søndag formiddag, De første 2 – 3 timer mulighed for LederKræs deltagere at prøve ”Escape room” oplevelsen.

Søndag middag, oprydning.

Bemærk! Du skal beregne tid til at være med til oprydning efter at LederKRÆS-modulet søndag formiddag er afviklet