Tilbage til Grupper til LederKRÆS

LederKRÆS grupper Lørdag

01. Superpioner:

Er du vild med rafter og besnøringer. Står du altid og tripper når dine væbnere skal bygge – du vil så gerne selv bygge med. Hér er der plads til de byggerier man ikke lige når en onsdag aften i kredshuset, og her er flere entusiastiske hænder end du måske plejer at møde, når der skal laves Pionering.

Vi plejer at bygge enten stort, sjovt, kompliceret eller højt – hvem ved hvad vi finder på i år.

Husk arbejdshandsker og din kop.

 

02. Sociale medier – styr på kredsens #ståsted:

Er der styr på kredsens #ståsted?

Svært ved at opnå ønskede resultater på dine sociale medier? 😮‍💨

Skal din kreds være på sociale medier? Det korte svar er, ja!

Det lidt længere svar er, at i 2021 brugte 85% af Danmarks befolkning sociale medier. Et socialt medie er et sted, du kan kommunikere med andre. Så, vi skal istedet stille os selv disse spørgsmål:

Hvad er dit mål med at være på sociale medier?
SoMe er tidskrævende, så, får du nok ud af det?

Vi ser på muligheder og do’s and don’ts for kredsens www, facebook og Instagram

Målgruppe: Du laver indhold på kredsens FB/IG, og er med til at bidrage med indhold, og/eller er med til at formulere kredsens fortælling udadtil.
Eller, du ryster på hovedet når du ser din kreds’ SoMe-profil, men ingen lytter når du nævner det? Kom, så giver jeg dig ammunitionen du behøver for vende skuden.

Hvad tager deltageren med hjem?
Hvordan de forskellige platforme adskiller sig fra hinanden?
Hvilke målgrupper du rammer på hvilke sociale medier?
Hvilket slags indhold der fungerer på hvilket medie?
Hvor du skal bruge dine kræfter?

også om eftermiddagen efter behov

 

03. Vegan on Fire

Kan man gå helt vegansk over bål?

Sammen skal vi udfordre smage og ingredienser og komme med gode ideer til det veganske retter.

Du skal blot medbringe en trangia og et viskestykke, samt dit spisegrej, så spiser vi os igennem lørdagen.  

Vi håber nogle får lyst til at lege med 🙂

De bedste hilsner

Michael og Sara

 

04. Bålmad til det ugentlige møde

Er du rendt træt i altid at lave den samme mad over bål, når I har det på programmet til et møde ?

Så er dette gruppen for dig.

Vi kommer rundt om en masse forskellige teknikker til at lave bålmad og nye ideer til hvad der kan laves over bål.

Vi vil i gruppen afprøve forskellige ting, og kommer hele vejen rundt om det salte, sure, søde og bitre køkken.

Du får lov til at smage alt det vi laver.

Når dagen er gået, vil du gå herfra med en række ideer, som er lige til at gå hjem og lave på et ugemøde

 Der udleveres kompendium til alle med opskrifter på det vi har lavet

 

05. Førstehjælp

Formiddag: Modulet Førstehjælp ved hjertestop

Eftermiddag: Modulet Førstehjælp ombord på mindre fartøjer og i søsport

 

Få opdateret din førstehjælp, eller gennemfør et komplet kursus med udgangspunkt i FDF arbejdet i både kredsen og på tur.

 

Kurset er kompetancegivende til både Kano- og Klatreinstruktør uddannelsen

Du modtager Førstehjælps bevis godkendt af Dansk Førstehjælpsråd.

Maks 16 deltagere på hvert hold.

Skal du opdateres tilmelder du dig holdet om formiddagen

Skal du have komplet kursus tilmelder du dig, både formiddag og eftermiddag.

 

Med udgangspunkt i FDFs aktiviteter, hjemme i kredsen og når vi er på lejr/tur undervises du i Førstehjælp der kan bruges og relateres direkte til vores hverdag.

Vi bruger dine og instruktørens erfaringer med skader, sygdomme og ulykker til at komme bredt rundt om emnerne.

 

Vi glæder os til at se dig

 

 

06. FDFs nye medlemssystem – Medlemsservice

Introduktion til FDFs nye medlemssystem – ny version.

Erfaringen fra de andre organisationer, som bruger systemet viser, at Medlemsservice gør det nemt at deles om opgaverne. Listen af opgaver, der før er blevet løst af én eller få personer kan nu løses af flere forskellige. Så I er meget velkomne til at tage flere fra samme kreds afsted på kurset.

Afvikles lørdag formiddag – og også om eftermiddagen efter behov.

 

07. Voksenfællesskaber/ Hvordan tiltrækker man flere voksne til fællesskabet i FDF

Hvordan faciliterer man forskellige voksenfællesskaber, der taler til forskellige typer af motivation og engegement. På en sådan måde, at man i bedre grad kan arbejde med at tiltrække nye voksne til FDF-kredsen, med udgangspunkt i deres behov og motivation i stedet for at tage udgangspunkt i kredsens behov, der skal løses. Deltagerne lærer om teorierne

”Niveauer af engegement” og ”Motivation over tid” – begge dele fra bogen ”Gode relationer kræver mere en kaffe”.

 

08. Kreativ med naturen

Vil du bruge naturen og dens materialer i leg og kreativitet? Så er denne gruppe noget for dig.

Vi skal lave billeder og skulpturer af naturmaterialer ud fra ideer du også kan bruge med børn.

Vi skal bruge naturmaterialer til at lave små spil og lege. 

Sammen vil vi sparre på ideer til, hvordan vi kan bruge naturens materialer sammen med børn.

 

09. Flere puslinge i kredsen

Drømmer I om at lave et puslingehold hjemme i jeres kreds, men ved ikke hvor I skal begynde, eller hvad I skal gøre? Eller har I blot et ønske om at få flere puslinge i kredsen? Så kom med til dette modul og få inspiration til opstarten, pædagogiske virkemidler til mødestruktur og viden om, hvordan I kan gå fra idé til at have et puslinghold til næste sæson. Sammen skal vi blive klogere på, hvordan en puslingeklasse kan se ud, hvad en pusling er, forældrekontakt og meget mere. Vi kommer til at arbejde med konkrete initiativer, som I kan tage med hjem til kredsen. Derfor vil det være givende, hvis I er flere fra samme kreds, der kan deltage.

 

Opdateret den 21/8 – 2023